Tvis Cykelmotion

Vi ska’ ha’ det sjovt, og vi ska’ køre på cykel.

Vi ska’ ikke ha’ det så sjovt, at vi ikke får kørt på cykel

Og vi ska’ ikke køre så meget på cykel, at vi ikke har det sjov

Hvis du vil vide mere så søg medlemskab i denne FB gruppe for at se hvad der ellers sker i cykelklubben:
https://www.facebook.com/groups/99150368588/

Tirsdag:
Her vil der være mulighed for at vælge mellem en tur med og uden intervaller.

Ruten for interval bliver lagt op i facebookgruppen inden træning, så kan du se ruten og læse om intervallerne… længde ca. 45 km… over tid vil, det blive en smule længere.

Torsdag:
Her bliver der kørt en klassisk træning, hvor vi jagter skilte og bakketoppe. Træningen er med kaptajn.

Her vil oftest dele i to hold. Hvor hold 1 kører stærkere end hold 2…

I starten vil længden være ca. 55 km. Gennem foråret vil længden øges.

Søndag:
Her bliver der kørt en klassisk træning, hvor vi jagter skilte og bakketoppe. Træningen er med kaptajn.

Her vil vi starte ud sammen, hvorefter vi vil dele os i to grupper. Der vil tit være mulighed for at dreje fra undervejs.

Tvis Cykelmotion startede uofficielt i august måned 1993 ved at Kristian Larsen (KK) og Tommy Lind begyndte at motionere på cykel. Der gik ikke lang tid før Steen Sjørslev og Claus Eriksen kom med på turene. Alle boede i Engparken i Tvis, så turene udgik fra hjørnet ved nr. 8, hvilket de kom til de næste mange år.

 I løbet af 1994 blev vi 7-8 mand.

Til at begynde med var det korte ture med en hastighed på 25–30 km/t. Efter et par år deltog vi nu i flere motionsløb rundt omkring og kunne være med blandt de forreste. Hastigheden var nu vokset til 35-40 km/t og distancen omkring de 100 km.

 På initiativ af Claus S. Pedersen og med hjælp fra især lokale sponsorer, fik vi vores første cykeltøj med klubnavn i 1995. Siden har vi flere gange fået designet vores eget cykeltøj til Tvis Cykelmotion.

Vores træning foregår mest på racercykel både sommer og vinter.

Den 27. januar 2005 blev klubben officielt til Tvis Cykelmotion med konstitueret bestyrelse. Klubben har 22 medlemmer, der aldersmæssigt spænder fra 20 til 50’erne.

.

Tilmelding/holdoplysninger